Om mig

Jeg arbejder til dagligt som lærer på en folkeskole. Her underviser jeg i indskolingen og på mellemtrinnet (1.-5. klasse).
Jeg har gennem mine år som lærer tit stået i en situation, hvor jeg manglede lidt ekstramateriale. Det kan være til den hurtige elev, der er færdig før de andre, eller til den stille morgenstund, hvor børnene skal arbejde med opgaver eller læse. Min erfaring er, at det altid er godt lige at have et eller andet ved hånden. En vikartime kan også være velplanlagt med et opgavesæt, hvor klassen arbejder med danskopgaver, der træner grammatik, som er lige til at gå til.
Jeg håber mit materiale kan bruges af andre dansklærere. Alt er kvit og frit, derfor håber jeg, at du vil huske at indberette brugen af mine opgavesæt til CopyDan.